Korrekt opbevaring af kuverter/konvolutter

Generelt er det bedst kun at tage kuverter frem til kortere tids forbrug – og lade resten blive i kassen, der holdes godt tillukket.

Korrekt opbevaring vil sige: Tørt – Køligt – Mørkt – Støvfrit.

Tørt

Kuverter opbevares bedst ved en luftfugtighed mellem 45% og 55%. Opbevares kuverter ved højere luftfugtighed ødelægges klæbeevnen og kuverterne slår sig.

Køligt

Den ideelle opbevaringstemperatur ligger mellem 18° – 22°. Placeres selvklæbende kuverter i nærheden af en varmekilde f.eks. en radiator, udtørrer limen.

Mørkt

Kuverters klæbeevne ødelægges, hvis de placeres i lys. Især selvklæbende kuverter bør aldrig opbevares i nærheden af direkte sollys.

Støvfrit

Støv eller anden luftforurening ødelægger klæbeevnen på kuverter. Kuverter opbevares bedst i originalemballagen, der er specielt fremstillet til at beskytte kuverterne mod ydre påvirkninger.

Den længste holdbarhed opnås ved at bestille kuverterne med dækstrimmel hen over limen, som hjælper med at holde limen fugtig så denne ikke udtører. Bemærk dog, at de fleste kuverter med dækstrimmel leveres med nedfalset klap, hvilket betyder, at hvis du ønsker tryk på klappen skal kuverten igennem trykmaskinen 2 gange for at trykke på både for- og bagside, hvilket gør det en anelse dyrere.