Hvad er Digitaltryk?

Digitaltryk er et nemt og hurtigt alternativ til offsettryk, ofte den bedste og billigste løsning, hvis Deres oplag er „mindre".

Offsettryk er baseret på et trykelement som er en plade, oftest af aluminium. Denne aluminiumsplade belyses, f.eks. gennem en lasersættemaskine, for derefter at skabe et tryk. Men dette gør det svært at ændre hvert tryk imellem hinanden, og er derfor en dyr proces til mindre oplag, eller varierede tryk, derfor har vi digitaltryk som et alternativ.

Digitaltryk vil sige at der ikke benyttes en fast trykform, hvilket gør det muligt for os at ændre trykbilledet, mellem hvert tryk uden at stoppe den digitale trykke. Dette gør det billigt for os at lave mange forskellige tryk, men det betyder også for dig, at vi er i stand til at lave små puljer af tryk meget billigere. Dette er en fordel for både den private bruger, men også erhvervsmæssigt, da I kan få trykt i mindre oplag til meget få penge.

Digitaltryk fremstilles efter digitale data, uden film og trykplader som mellemled. Ved digitaltryk foregår trykprocessen direkte fra computeren til trykmaskinen. Man kan altså digitalt uploade hvert billede, og lade computeren køre uden stop, da man gemmer hvert tryk i rækkefølge på computeren. Så kører den rækken igennem og du kan bagefter meget hurtigt få leveret dit trykte billede. Så ved hjælp af digitaltryk kan du få lavet små oplag meget billigt. Men det er stadig en bedre løsning for dig, som skal have store oplag at bruge offsettryk. Dette skyldes at digitaltryk faktisk er langsommere til store oplag, om end det er stadig den smarteste måde til at få lavet de små oplag. Så digitaltryk er altså til dig som gerne vil have små oplag i en fantastisk kvalitet.

Udover at kunne lave de små oplag billigt, giver det os også muligheden for at give dig en meget hurtig levering. Dette skyldes at efterbehandlingen af digitaltryk kan gøres straks efter endt trykning. Så du kan ved digitaltryk få leveret tryk til dig meget, meget hurtigt. Dette gælder uanset hvad du gerne vil have igennem vores digitale trykke.

Så for at opsummere så er digitaltryk til dig som gerne vil have lavet små oplag med kort leveringstid. Men også hvis du har en stor variation i din pulje af tryk.

Så du skal vælge offsettryk hvis du skal have et stort oplag, og digitaltryk hvis du skal have et lille oplag, eller meget varieret oplag.

Er du i tvivl, eller har spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os telefonisk eller på mail!

Tryksager fremstillet i digitaltryk kan efterbehandles straks efter endt trykning og muliggør derved meget korte leveringstider.