Undgå 4-farvet sort tekst

Når man konverterer et tekst dokument (som f.eks. Word) til PDF-fil, vil den sorte brødtekst ofte blive genereret som 4-farvet. Dette vil umiddelbart se helt fint ud på skærmen, men vil kunne ende ud i noget helt andet når det først bliver trykt. Da brødtekst som ofte består af små bogstaver med fine streger, vil det være meget svært at holde en 100% præcis pasning i trykmaskinen, og en 4-farvet sort tekst vil derfor kunne komme til at fremstå “flimrende” for øjet.

Nedenfor vises forskellen på 100% ren sort tekst samt hvordan 4-farvet sort tekst kan ende med at se ud.

1-farvet_sort_txt4-farvet_sort_txt

1-farvet_sort_ord

4-farvet_sort_ord

En anden ulempe ved 4-farvet sort tekst er, at farvemætningen bliver så stor, at trykarkene kan hænge sammen på grund af den store farvemængde, hvilket resulterer i afsmidtning samt enormt lang tørretid.

Herunder vises hvordan du kan tjekke om din PDF-fil har 4-farvet sort tekst (Adobe Acrobat 9 Pro):

Vælg “Advanced” // “Print Production” // “Output Preview”, hvilket bringer et lille vindue frem.
Her har du mulighed for at fjerne fluebenet i den sorte farve, og hvis din sorte tekst derefter forsvinder, ligger teksten i korrekt sort farve, hvorimod hvis teksten fortsat er at se, er det fordi teksten består af flere farver end ren sort.

4-farvet_sort_test1

4-farvet_sort_test2

Som det ses af ovenstående 2 billeder var teksten til venstre korrekt sort, hvorimod den til højre var 4-farvet sort.

Sådan ændrer du 4-farvet sort tekst (Adobe Acrobat 9 Pro):

Vælg “Advanced” // “Print Production” // “Convert Colors”, hvilket bringer et lille vindue frem, og brug følgende instillinger som vist på billedet herunder.

4-farvet_sort_fjern

Herefter kan du eventuelt tjekke filen igen, og nu skulle alt den sorte tekst gerne forsvinde når du vinkler fluebenet fra.

Har du stadig problemer, og kunne ovenstående ikke hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere hjælp.