Vælg korrekt farverum til tryk

Når du sender filer til tryk er det vigtigt at filen indeholder det korrekte farverum til din trykning, ellers risikerer du at farverne ender ud med et andet udtryk end hvad du havde regnet med.
De 2 typiske tryk farverum er CMYK og PANTONE.

CMYK er det mest anvendte farverum til trykning, og består af primærfarverne Cyan, Magenta, Yellow (Gul) og Keycolor (Sort).
Enhver farve i CMYK farverummet bliver dannet af disse 4 primære farver, og angives med en procentuel farvemætning.

PANTONE farver bliver i modsætning til CMYK farver blandet før de kommer i trykmaskinen. Derved kan man trykke f.eks. en grå farve som heldækkende, hvor man i CMYK vil have en grå der består af rasterpunkter (en procentdel). Samtidig har man mulighed for at trykke i special farver som ikke er mulige at gengive i CMYK som f.eks. neon- og metalfarver.
PANTONE farver bliver ofte brugt i tryksager hvor en bestemt farve ønskes 100% ens for hver trykning (typisk logo’er).

Nedenfor vises en illustration hvor man kan se størrelsen på de forskellige farverum.

gamut

Som du kan se er RGB farverummet det største. RGB bliver brugt til skærmbrug som f.eks. hjemmesider, og det er derfor vigtigt at man konverterer sine trykfiler til CMYK inden tryk. Så får man mulighed for at se det korrekte resultat, da der højst sansynligt vil være nogle farver som ikke kan gengives i CMYK, da CMYK farverummet indeholder en del mindre farver end RGB.